Dansk Sundhedsteam tilbyder privat sygepleje til borgere i eget hjem.
Der kan være mange årsager til, at der opstår et behov for hjælp til omsorg og pleje i eget hjem, og det er ikke altid, at det offentlige system kan tilbyde pleje og omsorg i det omfang, som du ønsker det, når behovet er der.

Vælger du privat sygepleje hos Dansk Sundhedsteam, er du garanteret at få hjælp af en rutinerede sygeplejersker med mange års erfaring indenfor pleje og omsorg. Vi lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi kommer til den tid, vi har aftalt, og vi bestræber os på, at det er den samme sygeplejerske, som kommer hos dig hver gang, vi aftaler et møde.
Når vi kender til dit behov, lægger vi en plan for, hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Målet med vores pleje er, at hjælpe dig, så du får det bedre, uanset om din situation er stationær eller i forandring.

Vi har tavshedspligt og alle data, der vedrører dig, videregives ikke, med mindre du har et ønske om hjælp til formidling af bestemte data. Det kan fx være, at du ønsker, at vi assisterer dig med dit besøg hos lægen. Hos Dansk Sundhedsteam har vi tilknyttet en læge, som vi kan rådføre os med, såfremt der bliver behov for det.

Her er blot nogle af de emner, som vi kan hjælpe dig med:

Pleje i eget hjem

Hjælp til hverdagens almindelige gøremål, som fx at tage tøj på, gå tur, måltider, besvare post / mails, telefonopkald, handle ind, få et overblik over dagen og ugen. Du kan være tryg ved, at vi kommer til aftalt tid, og hjælper der, hvor der er behov for det.

Sårpleje

Ved sårpleje kan vi løbende give dig en vurdering af, om helingen af såret går, som det skal, eller om du bør tilses af en læge.

Medicin

Vi kan hjælpe dig med medicingivning / medicinadministration, blodsukkermåling mm.

Sygdom

Ved sygdom tilrettelægger vi den pleje, som du har behov for.

Hjælp efter indlæggelse

Ved udskrivelse fra hospitalet, kan det være en hjælp for dig, at vi kommer hjem hos dig, og hjælper dig med den pleje, som du har behov for efter din indlæggelse.

Tryghedsopkald

Det er muligt at bestille telefonopringning på de dage, hvor du har behov for, at vi følger op på din situation. Det kan fx være, når din familie er ude og rejse. Det er altid en sygeplejerske, der ringer dig op, og du er derfor sikker på, at tale med en person, der har viden om sundhedsfaglige emner, og som er vant til at arbejde med mennesker, der har et plejebehov.

Tryghedsbesøg

Det kan være trygt at vide, at vi kommer på besøg hos dig, og hjælper dig med de opgaver, du har brug for. Det kan også være, at du ”bare” har brug for, at vi er sammen, og taler om de ting, der rører sig i dit liv.

Faglig bisidder - Assistance til læge, sygehus, mm

Vi tager gerne med dig, når du fx skal til lægen. Det kan være en hjælp, at vi er to, der lytter, og to, der stiller spørgsmål, hvis der er behov for det. Vi har mange positive tilbagemeldinger på denne opgave, da mange oplever, at det kan være svært at få stillet lægen alle relevante spørgsmål på den korte tid som en konsultation varer.

Pårørende

For pårørende kan det være en stor hjælp i hverdagen, at der er støtte at hente udefra. Pårørende har ofte selv en travl hverdag, og kan have svært at finde tiden og overskuddet til at yde den støtte til deres familie- medlem, som de gerne vil. For familien kan det være trygt at vide, at deres pårørende får besøg og hjælp til pleje. Vi ledsager også gerne den pårørende til lægebesøg, hospitalsbesøg og andre relevante besøg, hvis det er et ønske.

Timepris for privat sygepleje:

Tidspunkt Hverdage Weekend / Helligdag
08:00 – 16:00 475 kr. 600 kr.
16:00 – 24:00 550 kr. 700 kr.

Der må påregnes kørselstillæg pr. kilometer efter statens takster. Når vi kender din adresse, kan vi give dig en pris på kørsel.

Visse forsikringsselskaber giver tilskud til pleje – kontakt eventuelt dit forsikringsselskab for nærmere information om dette.

Dansk Sundhedsteam tilbyder privatsygepleje i Storkøbenhavn.

Såfremt plejeopgaven er af længere varighed, udarbejder vi et tilbud til dig på en samlet pris. Indledende samtale er gratis og uforpligtigende.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.