Influenzavaccination til Private

Hos Dansk sundhedsteam kan du blive vaccineret uden ekstra gebyrer. Influenzavaccinen koster 150 kr., for dem der ikke er omfattet af gratis ordningen.

Influenzavaccinen er gratis for følgende befolkningsgrupper:

  • Alle der er 65 år og derover
  • Visse kronisk syge (fx diabetikere og astmatikere)
  • Førtidspensionister
  • Gravide der er mere end 12 uger henne
  • Svært overvægtige hvor BMI er over 40

Dansk Sundhedsteam besøger hvert år mange ældreorganisationer, plejehjem, apoteker og private organisationer mm., der ønsker influenzavaccinen i oktober, november eller december måned.

Det er altid en sygeplejerske der vaccinerer, og sygeplejersken har ligesom vores læge ansvaret for, at vaccinationen foregår korrekt, og at der gives relevant information om vaccinen.

Kontakt os i dag og bestil tid til influenzavaccination. Vaccinen tilbydes fra 1. oktober og resten af året.

Såfremt I er flere end 10 personer, der ønsker influenzavaccinen, kommer vi gerne ud til jer. Ring eller skriv til os for tidsbestilling.

Book tid hos os i dag

Praktisk information om influenza:

Influenza er en smitsom virussygdom, der hvert år rammer cirka 20 % af den danske befolkning i vinterperioden.

Symptomerne på influenza er høj feber, hovedpine, kulderystelser, ømme muskler og led. De fleste er normalt feberfrie efter 3-5 dage, men mange er først helt raske efter en uge.

Når du bliver vaccineret mod influenza, reducerer du risikoen væsentligt for at blive syg med influenza.

Hvornår anbefales influenzavaccinen?

Influenzavaccinen anbefales fra oktober til udgangen af året, og beskytter mod den type influenza, man forventer vil komme.

Hvornår beskytter influenzavaccinen?

2-3 uger efter vaccinen er givet, beskytter vaccinen, og den beskyttende effekt holder normalt i 6-12 måneder.

Vaccinen beskytter ikke alle men de fleste. For at opnå beskyttelse mod influenza det efterfølgende år, skal man vaccineres igen mod influenza.

Hvornår må man ikke vaccineres mod influenza?

Er man overfølsom overfor indholdsstofferne i vaccinen eller overfor hønseæg samt kyllingeprotein, må man ikke vaccineres. Desuden frarådes vaccinen, hvis du har feber eller er blevet akut syg.

Bivirkninger:

Rødme, ømhed og hævelse ved indstiksstedet er de mest almindelige bivirkninger. Kortvarige led- og muskelsmerter kan forekomme. Når kroppen danner antistoffer mod virus, kan enkelte opleve forbigående feber.

Vaccinen indeholder ikke levende virus, og kan derfor ikke give influenza. I vaccinen findes inaktiv virus, der får kroppen til at danne naturlige antistoffer, som beskytter mod virus.

Siden er sidst opdateret den 04.03.2018